Danas Rejse

Bloggen er tænkt som et supplement til vores hjemmeside, når vi ikke har mulighed for at holde den up to date. Vi vil, når vi sejler, skrive lidt om hvad vi laver og I kan se hvor vi er.

28 September 2015 | Sundkrogen, København
21 September 2015 | Helsingborg, Sverige
09 September 2015 | Mandal, Norge
22 August 2015 | Wells, Shetlands Øerne
25 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
24 July 2015 | Qaqortoq (Julianehåb), Grønland
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
01 July 2015 | St. Lewis, Fox Harbour, Labrador
25 June 2015 | Cow Head Harbour, Newfoundland
23 June 2015 | Ingonish Harbour, Cape Breton
13 June 2015 | Head of St. Margarets Bay, Nova Scotia
12 June 2015 | Shelburne, Nova Scotia

Tobago og Martinique

14 December 2014 | Fort-de-France, Martinique

Ja, vi har nu været her på Tobago i tre uger og tager videre op til Martinique.
Vi har haft dejlige dage med fint vejr og varmt men også regn og kraftige byger.
Tobago er en meget flot og frodig ø og efter at vi har været lidt rundt på øen, er vi glade for, at vi valgte Charlotteville, som ligger på nordspidsen af øen. Vi ligger i Pirate Bay sammen med en masse andre og her er rigtig dejligt. Fregatfugle svæver over os og pelikanerne styrtdykker sammen med sulerne og skildpadder svømmer forbi os, dejligt med blåt vand og masser af dyreliv.

Vi kom hertil som den synkende skude. Vi begyndte at tage vand ind ved skrueakslen et par dage efter vi havde forladt Saint Laurent og det blev helt galt, da vi startede motoren for at komme ind til ankerpladsen.

Vi ligger sikkert for anker nu og er blandt venner, som prøver at hjælpe os. Det viser sig at beslaget og ophænget på motoren agter i BB side er knækket og motoren er kommet ned og hvile på fundamentet. Samtidig er det diagonale beslag for i SB side løftet og bolten knækket. Da motoren jo ligger på den ene side, trænger der selvfølgelig vand ind ved stævnrøret. Men det er lykkedes Henrik at minimere det og nu bliver der arbejdet på at få svejset beslag og få skaffet nye gummiophæng. Men det er ikke lige stedet heroppe på nordspidsen, her er ikke en skid alt fås nede på Trinidad. Så vi ligger vingeskudt sammen med et par andre, men vores problem med motoren er i den alvorlige ende. Henrik har nu fået det fikset så meget, at vi kan forlade båden og være i land det meste af dagen for at få organiseret transport ned til Scarborough, hvor vi forhåbentlig kan få fat i nogle reservedele.

Der kommer sjældent een ulykke alene. Den elektriske lænsepumpe i sumpen virker ikke, så der var masser af vand under motoren, flyderen som skulle aktivere pumpen er stået af, så vi kan kun pumpe ud ved at aktivere den manuelt. For at afhjælpe at skulle fise ned om læ hver tredie minut, startede vi med at bruge vores store dobbeltvirkende pumpe, som er monteret i cockpittet, sidst brugt i NZ. Den virkede fandme heller ikke, så den har vi brugt det meste af en dag på et reparere uden held. Vores radar er gået samt alle vores instrumenter lige inden vi forlod Fransk Guyana, så vi sejlede hertil på en backup gps vi købte i NZ, ingen problemer i det.

Det med motoren er vi meget kede af, for det er svært at gennemskue de følge problemer der givet kommer, når det bliver samlet igen. Men der er jo ikke andet at gøre end at starte fra en ende af.

Vi var så heldige, at den Sydafrikanske båd Ingrid, som vi mødte i Saint Laurent, ligger for anker lige ved siden af os. Gus og Sally er utrolig hjælpsomme og vi har haft stor hjælp af Gus, som også forærede os to kraftige motorophæng, som han havde skiftet ud og heldigvis havde gemt, så dem fik han og Henrik monteret. Men inden da fik vi svejts vores gamle beslag, da Gus har et svejseanlæg om bord. Vi fik det tilbage meget bedre end det nogensinde havde været og nymalet. Det var et stort arbejde og det tog dem flere dage at få det hele samlet og linet op igen, så vi ikke tager vand ind ved stævnrøret. Stor tak til Gus for hjælp og fint arbejde.

Men inden vi havde snakket med Gus, havde vi mødt Bjørn, som er skipper på en dansk båd, der var kommer hertil fra en tur i Engelsk Guyana. Bjørn var en stor hjælp for os, han kender en masse mennesker og ved hvor man skal henvende sig, da han har været her mange gange. Vi havde en hyggelig uges tid sammen også med Finn, som han havde med som gast. Heldigvis var der også tid til at mødes på de små barer og få en kold øl og Bjørn viste os et godt sted, hvor vi spiste en super frokost sammen.

For en uge siden var vi en tur med bussen ned langs østkysten til Scharborough, hvor vi så mange smukke partier, en ret så dramatisk kyst med dybe bugter og mange småøer.

Vi startede på brevet et par uger efter vi ankom, så vi kan nu fortælle, at vi har fået motoren lavet og kan sejle videre. Vi har stadig nogle småopgaver, men ellers regner vi med at fortsætte op til Martinique.

Vi satte sejl tirsdag den anden december og havde en fin sejlads op til Martinique. Om natten sejlede vi op langs St. Lucias vestkyst og om morgenen på strækningen mellem de to øer så vi både en hval, delfiner og flere store skildpadder. Vi droppede ankeret på fem meter vand i den store bugt ved St. Anne uden for Le Marin. Det med dybden var meget velovervejet. For da vi skulle have ankeret op på Tobago, 60 meter kæde havde vi ude, stoppede motoren til ankerspillet med at virke og vi måtte hale alle 60 meter ind ved hjælp af et ekstra hal Henrik riggede til. Men bortset fra det gik alt godt.

Nu må vi se at få sendt brevet op i æteren, det har knebet med netforbindelse. I dag søndag har vi nu ligget for anker ud for Fort-de-France, hovedstaden på Martinique i 10 dage så det er tid at komme videre.

Der skulle være god vind i næste uge, så vi sejler op til den franske og hollandske ø, Saint Martin og St. Maarten. Vi vil nok være mest på den hollandske side, da det er der de fleste bådbutikker ligger, og det er derfor vi tager derop så tidligt, vi mangler en del reservedele og skal have repareret en del ting, før vi kan sejle videre nordpå.

Jul og nytår bliver formentlig holdt der oppe. Vi vil nu benytte lejligheden til at ønske familien og alle vores venner og bekendte en Glædelig Jul og et Godt Nytår!!!!
Comments
Vessel Name: Dana
Vessel Make/Model: Fijian 47
Hailing Port: København, Danmark
Crew: Lene & Henrik
Dana's Photos - Main
No items in this gallery.
Site Meter