Vi kom fint ud gennem det smalle løb i Ingonish og fik sejlene op og havde en god sejlads op langs Cape Breton. Op ad dagen flovede vinden en del og motoren måtte igen køre for at få os over trafik separationen i Cabot Strait. Tirsdagen skulle være med lidt svage vinde, men så skulle vi natten til onsdag få et spark bagi og komme op langs Newfoundslands kyst. Det lod vente på sig og først tidligt onsdag morgen kom et ordentlig pust fra 6 knob op til 26 knob, som sluppet ud af en pose. Det varede bare ti minutter, med fik os op på den spidse ende, halet ind og trimmet og så fes vinden bare af. Motoren på igen og nu var vi ved at være lidt trætte af ingen vind og pludselig meget vind, vores autopilot som kører på tracken, kunne ikke lide de hårde pust med sejlene sat og vindroret skal hele tiden justeres, så den mest behagelige løsning er motoren på med små sejl til at trække og støtte. Men vores dyrebare diesel forsvinder ud i den grå luft og det er lidt af et koldt job at hente diesel i dunke med jollen.

Vi havde planlagt at sejle til Wood Island i Bay of Islands også for at møde Nancy og Tom. Men vinden havde jo drillet os, og vi havde virkelig prøvet at sejle så meget som muligt for sejl, så vi var ikke nået helt så langt, som vi skulle for at anduve bugten ved dagslys, vi kom faktisk dertil ved 23 tiden. Det havde vi selvfølgelig forudset et stykke tid før og allerede bestemt os for at fortsætte længere nordpå, faktisk forbi en mulig ankerplads for at komme helt op til Cow Head Harbour. Herfra skulle det være muligt at sejle det sidste stykke af Newfoundlands kyst fra ankerplads til ankerplads vel og mærke kun om dagen. På grund af isbjerge og mindre stykker is sejler vi ikke om natten mere. Hertil var faktisk lige over grænsen efter iskortet.

Og hvad har vi så set af dyr! Flere store fiskeørne har vi set dykke efter fisk og mange andre nordlige havfugle og til vores glæde sejlede vi forbi en ø, hvor det vrimlede med puffins. At se dem tage flugten hen over havoverfladen med fisk i deres farverige næb er en fryd. Vi har set to store hvaler og en flok pilothvaler kom op langs med os, men for sydgående.

Så er vi nået op til de høje bjerge, hvor der ligger sne, og vi kan godt mærke, at vi er kommet til køleskabstemperaturen 8 til 10 grader. Kommer solen frem, sniger den sig måske 10 ekstra grader op. Men vinden sørger for, at vi nok skal finde det vindtætte tøj frem. Så jo, her er sk... koldt! Og det bliver koldere, som i en kummefryser når vi kommer op mellem isbjergene.

I dag er det den 25 juni. Vi prøver at sende dette brev, der har været nogle problemer med at sende.