Jordomsejlingen 4. Del

Vi havde den dejligste måned hjemme i Danmark, om end vi havde travlt med at besøge familie og venner i ét væk. Alle ville se os, så måneden gik med at køre frem og tilbage mellem Jylland og Sjælland. Peter, min ældste søn, havde sat sin ene Audi til vores rådighed efter et gennemgribende besøg på værksted, så vi kunne komme rundt.
Stor-Julen blev holdt hos Sanne i Fredericia, hvor vi alle samledes. Heldigvis havde Lene og René Gantzhorn Bøttern sat deres lejlighed til rådighed, mens de selv var taget til Madeira, så på den måde fik vi udvidet sovepladserne til gæster og familien.

Hele den dejlige måned ville kunne beskrives i en beretning for sig selv med alle de koncentrerede oplevelse, de mange besøg og samværet med familien.

Tilbageturen til Australien tog sin begyndelse den onsdag 11.1.2017, og vi havde fået lov at låne bilen helt ud til CPH, hvor Peter så selv ville hente den og få udleveret nøglerne. Vi hentede vores venner, Mette og Peder Skyt, på vejen. Vi havde forinden lavet en prøvepakning af bilen for at være sikre på, at al vores bagage kunne være i bilen. Vi havde oprindelig regnet med at tage toget, men det var inden muligheden med at låne bilen kom på tale.
Der var meldt kraftig blæst og mulighed for sne til turen, men det blev ikke værre end at Broen ikke skulle lukkes.
Vi startede kl. 3 om eftermiddagen i god tid for at være på den sikre side, selvom vi først skulle flyve 21:30 fra CPH til Doha, Qatar. Vi havde regnet ud at hele turen til Brisbane ville tage 50 timer inklusive diverse ventetider i diverse lufthavne. Peder havde sørget for elektronisk indtjekning og udprintning af bording cards for os alle 4. Vi fik droppet bagagen efter indskrivningen i terminal 2 ved Qatar Airlines skranke og gav Peter besked om, hvor vi var, så han kunne finde og og få udleveret de lånte bilnøgler. Han kom i god tid sammen med Caroline på 7, så der blev tid til nok en kærlig afsked med de to. Det var den værste udfordring for mig igen at skulle tage afsked med familien i en længere periode, hvor jeg vidste mit savn efter min familie ville vokse.
Derefter kunne vi gå igennem security med håndbagagen og finde et sted for at få kaffe inden første flyafgang.
Vi kom afsted med en times forsinkelse, så klokken var blevet 22:30, inden vi lettede for første etape af rejsen til Doha. Vi fik fin islamisk fly-mad en times tid efter, vi var kommet i luften, da nu det var et flyselskab fra Qatar, vi havde valgt til rejsen. Vi forsøgte at få sovet eller blundet lidt under de sidste timers flyvning, inden den tidlige morgen ankomst til Doha, Hamad lufthavn, som var Qatars nyeste supermoderne lufthavn fra 2014. Vi var ankommet med 2 timers forskel i forhold til DK. Turen tog 6 ½ time i alt og de 2 timers forskel blev de første ”tabte” timer i løbet af den lange rejse tilbage til Australien.
Så skulle vi vente 15 timer inden vores næste afgang med samme selskab, og stor var vores overraskelse, da vi blev vist hen til en skranke med masser af hjælpsomt personale, der sørgede for og bragte os visa og hotelophold med transport inkluderet inde i Doha by, så snart befandt vi os alle 4 i en minibus, der bragte os til Centro Capital Hotel på Al Jazira gaden inde i Doha. Her fik vi i hast en hurtig dush på det anviste hotelværelse, inden vi gik ned og fik et overdådigt morgenmåltid med mangeartede oste, frugt, pitabrød, små pizzaer, kogte æg, yoghurt mma, te, kaffe og juice.
Efter morgenmaden vendte vi trætte og mætte tilbage til værelserne. Vi havde jo været på rejse allerede godt et døgn, hvis vi regnede tiden helt fra vi steg i bilen i Jylland og til nu. Vi aftalte at sove til 13-tiden, 3-4 timer, så vi kunne komme på sightseeing bagefter i byen.
Det blev en spadseretur på et par timer i byen, hvor der var flere bygninger under renovation, nogle var allerede moderniserede, så det efterlod et indtryk af nyt og gammelt blandet godt og grundigt. Gamle adstadige kæmpebygninger side om side med helt moderne arkitektoniske glasbygninger. Vi spottede kun få kvinder i gadebilledet i modsætning til mændene, hvoraf mange var iført de traditionelle lange hvide kjortler og fint arrangerede hovedbeklædninger også i hvidt.
Da vi vendte tilbage til hotellet bestilte vi kaffe, te og overdådige kager, som det eneste, vi selv skulle betale, inden vi atter skulle tilbage til lufthavnen. Der var inkluderet 100 US$ til at spise for i ventetiden. Vi havde bestilt afhentning allerede kl 17, da vi vidste, det var myldretid, så de ca 8 km til lufthavnen kunne tage længere tid end normalt. Under turen tilbage nåede mørket at sænke sig, så man rigtig kunne se de mange kulørte lys fra de både, der lå langs kajerne og i bugterne langs med vejene, vi kørte ad

Tilbage i lufthavnen måtte vi atter igennem security med vores håndbagage, inden vi kunne nyde et glas hvidvin i en af lufthavnens restauranter.

Torsdag-Fredag 12.-13.1.2017

Datoen var allerede undervejs skiftet og det første døgns rejse var således overstået, da vi igen ved 22-tiden kom op i flyet til Sydney med nok ca 12 timers flyvetid foran os.
Vi fik byttet plads til Lars med min sidemand, som var alene afsted og ikke havde noget imod at bytte til dén plads, Lars havde 6 rækker længere bagud.
Igen en udmærket og dejlig betjening i flyet og 4 gange mad- natmad- morgenmad og frokost plus nok engang aftensmad, inden vi landede i Sydney først på aftenen.
Herfra skulle vi haste til indenrigsfly til Brisbane, og i god tro samlede vi ikke vores bagage op her, da vi i CPH havde fået oplyst, at kufferterne var indskrevet helt til Brisbane.
Peder og Mette skulle heldigvis med en senere afgang, så de opdagede vores bagage stadig kørte på bagagebåndet, da de skulle have deres. Vi var allerede i shuttlebussen, da vi modtog beskeden. De havde taget kufferterne med og med en rørende historie med mig som ældre forvirret moster, der var kommet på langtur, fik de lov at tage dem med uden ekstra udgift/overvægt, så efter den halve time, det tog ekstra med deres flyselskab forenedes vi alle fire plus diverse bagage dele. Vi var ellers i gang med nok engang at skulle lave efterlysning på bagagen.
Endelig afsted til taxaholdepladsen udenfor lufthavnen i Brisbane, hvor vi fik stuvet os alle plus den reddede bagage ind, så den sidste stækning af turen kunne overstås.
En lille times tid efter rullede vi ind på Boatworks, hvor porten var åben, og vi blev sat af ved Havhunden, som var kommet i vandet i marinaen med ny bundmaling, skyllet og klar til at blive brugt igen på vores videre færd med Peder og Mette de næste 3-4 uger.
Vi havde mistet et helt døgn på tilbageturen pga. tidsforskellen.
Vi fejrede den veloverståede lange rejse med rødvin, dels to små fly-flasker-rødvin, som Peder og Mette havde fået foræret i deres sidste fly af venligt personale, og oveni en flaske fra ”vores vinkælder” på Havhunden.
Opredning, bestående af lette dynebetræk og puder i den lune midnat af vores køjer, hvor vi så endelig kunne få sovet igennem

Lørdag 14.1.2017

Dejligt igen at vågne op i varmen, fyldt med minderne om den skønne måned i Danmark.
Op til The Galley med overdådigt morgenmåltid, efter at været i bad i havnens baderum. Igen et dejligt gensyn med personalet, Kelly bla. som leverede en kæmpekrammer. Der var lørdagsstille i havnen, men vi fik fat i Craig Humfries, som gjorde egen båd klar til kapsejlads senere, og inden vi selv ville tage på sejltur i weekenden for at vende tilbage mandag og få afregnet de sidste udgifter fra vores ophold på Boatworks.
Vi fik overbragt de kærlige kram fra Kathryn og Mark, beliggende i Tuborg Havn med vores billeder derfra, til Desley og Ian Watts. Desley ville gerne køre os til Runnaway Bay, hvis vi havde brug for det om mandagen til Telstra-butikken i storcentret, vi besøgte med Michael Simmons fra Sanctuary Cove.
Vi skulle have mad mv købt ind fra bunden, så derfor besluttede vi bare at tage til Sanctuary Cove, hvor vi kendte indkøbsmulighederne. Peder og Mette skulle også have Aus-simcards til brug for den næste måned ophold i landet.
Vi lagde os ved gæstebroen uden strømforsyning, da vi igen havde strøm nok på båden med de nye solpaneler, som virkede og havde ladet forbrugsbatterierne op.
Gensyn med Chantel Krüger fra havnecaféen, hvor vi fik kaffe efter storindkøbet af mad, frugt, æg, juice og mma i ICA og vin/rom i den nærliggende ”Bottleshop”.
Simcards til Mette og Peder i ”News-butikken” med krydsede fingre for, det ville gå nemmere at få dem aktiveret denne gang end, da vi selv var igennem proceduren, da vi kom til Australien.
Vi nåede også at sige hej til Michael Simmons i herretøjs-tøjbiksen.
På havnekontoret fortalte personalet, at de var gået væk fra ”kun 2 dage i havnen”, da det havde fået besøgstallet til at gå den gale vej, dvs. at tallet var dalet.
Diesel påfyldning, så vi kunne sejle ned videre for weekenden til ankerpladsen ved Brown Island, hvor vi selv havde været før.

Vi nød alle den lille tur og følte, vi var kommet i gang. Mette har lovet at sende mere detaljerede highlights fra dagene.

Vi var allerede tilbage søndag aften, så vi kunne starte tidligt mandag morgen med de sidste opgaver, inden vi for alvor ville sætte kursen nordpå. Lidt før vi skulle lægge til i marinaen i Boatworks efter indkøbsturen, sad gearkablet på BB motor fast og ville ikke løsne sig, så det skulle vi have Craigs folk til at se på også mandag morgen.

Mandag 16.1.2017

Vi var heldige at få fat i Craig som det første mandag morgen, og han satte Ian i gang med det samme. Peder og Lars havde forsøgt sig med at skille reguleringshåndtaget, men kunne ikke fixe det. Det så ud til at blive en opgave af længere varighed.
Derfor tog Mette og jeg imod Desleys generøse tilbud om at køre til Runnaway Bay umiddelbart efter morgenmaden, mens ”drengene” rodede med kabler, gear mv. Alle var enige om, at det var på et heldigt sted og tidspunkt gearkablet var stået af på, så vi havde mulighed for at genetablere skaden og ikke i rum sø, hvor det ville have værre.
Så ”De tre Gratier” steg ind i Desleys bil kl 9, og snart var vi atter i Telstras butik i Runnaway, så Mette kunne få sine nye simcards opdateret og aktiveret som den første opgave på dagsordenen. Desley var på udsalg, da hun skulle til DK i marts for at besøge Kathryn og Mark Pitmann, der ville blive forældre i februar, og i den anledning skulle hun have varmt tøj med.
Hurtig hjælp til aktivering af kort hos Telstra, så et hastigt køb af nye og nedsatte sandaler til både Mette og jeg, inden vi alle faldt ind på en café, hvor vi kunne få te og kaffe, så vi var klar til indkøb i Coles, hvor de bare havde ALT, vi skulle bruge. Som den sidste opgave før afgang fra Coles var der tilbud på modne jordbær, så det blev bare ”et must have” på toppen af det øvrige, vi havde læsset i kurven, inden vi gik til kassen, fik betalt og stoppet alle varerne i vores indkøbstasker. I denne situation overvejede jeg min 3.mobile indkøbstaske med hjul på (de to andre led rust-døden)
Vi vendte hjem over frokost, hvor gearet næsten var færdigt trods den voldsomme sommervarme de tre mænd havde måttet arbejde under. 3 kloge hoveder, hvoraf da Craig med lynets hast havde skaffet det famøse gearkabel, så projektet kunne gennemføres.
Desley nåede også at reparere mine ecco-sandaler på en af remmene ombord på sin Lagoon 410 på sin symaskine.

Så sejlede vi en æresrunde med Havhunden i Marinaen, inden vi for alvor skulle tage afsked med diverse ansatte og vores nye venner, Ian og Desley, Kelly og de andre fra personalet på The Galley med den nye kreative køkkenchef. Denne havde lovet at prøve at skaffe Meyers Rum, som vi ikke havde kunnet finde til Craig i nogle af de mange taxfree butikker i samtlige lufthavne, vi var kommet igennem, via sine indkøbskanaler.

Så var vi endelig afsted godt over middag eller snarere godt hen på eftermiddagen, da klokken var blevet halv fem, da vi sejlede ned ad Coomera River, men denne gang forbi Sanctuary Cove og videre mod Broadwater kun 8 NM fra Boatworks, men ikke helt så langt som dér, hvor Lars og jeg tidligere havde ligget for anker og set to aften-sæler jagte fisk på lavt vand.
Ovenpå den travle dag med reparationer og indkøb fik vi vores velfortjente rumpunch som sundowner, inden madlavningen.

Den mere detaljerede beretning fra den efterfølgende del af turen, regner jeg med at sætte ind, når Mette sender sit resumé, da hun med ildhu skrev ned næsten alt hver dag de næste 14 dage.