Efter Eritrea naar vi frem til en lille oe-gruppe ud for Sudans kyst. Her skuffer undervands-livet os lidt, men til gengaeld ser vi kameler der sopper!!!! De kan aabenbart lide at faa koelet futterne lidt i det lave vand mellem oerne. Inde paa stranden moeder vi tre maend fra en naerliggende landsby. De lider ikke just af overvaegt..., og deres toej er godt brugt og beskidt. Foerst giver vi dem en pose med lidt forskellig konserves og noget ris. Straks giver de noget til gengaeld - to flotte konkylier. Men de spoerger ogsaa om vi ikke har sukker, vand og cigaretter. Sif og jeg har allerede tabt vores hjerter til dem, og suser ind paa stranden med de oenskede varer...! Maendene er mellem 40 og 60 aar gamle og taler ikke et ord engelsk. Ikke desto mindre tilbringer vi en hyggelig times tid sammen. Den aeldste af dem flaar papiret af cigaretpakken og pulser dernaest ti i streg - taender bogstavelig talt den ene med den anden. Imens er han meget besoerget for vores velbefindende. Han breder et taeppe ud og insisterer paa at Sif og jeg laegger os ned og hviler lidt. De to andre er i fuld gang med at taende baal, saa vi kan faa en lille kop kaffe. Og nu ved vi hvad de skulle bruge sukker til. Der kommer nemlig en ordentlig skefuld af det soede pulver ned i bunden af den lille aeggebaegerlignende kop - inden baal-espresso-kaffen bliver haeldt op. Sif slubrer kaffen i sig og selv jeg, anti-kaffe-Hanne, tager en lille slurk. Efter al det arbejde med tilberedelsen kan vi umulig takke nej. Vi vinker farvel ,og da vi en time senere hiver ankeret op, er vi stadig oploeftede over vores foerste moede med sudanesere. Vinden er stik imod os og der er alt for meget af den. Men vi kan se paa vejrudsigten af det ikke bliver bedre de naeste 4 dage - og dem har vi ikke taenkt os at tilbringe paa den gudsforladte ankerplads Khor Navarret. Saa vi bider taenderne sammen og gaar ud i de 1-2 meter hoeje boelger - som vi banker lige ind i. Ikke noget farligt, men bare ikke specielt behageligt. Og 24 timer senere - hvor vi har haandstyret hele vejen - anduver vi Suakin. Vi zigzagger ind mellem koralrev og smaa oer, indtil vi kan se "Old Suakin." Det er ikke andet end en ruinhob - men dog paa den smukkke maade. Hvilken lettelse at ligge bomstille paa den ekstremt godt beskyttede ankerplads - vi sover 12 timer den nat!!! Naeste morgen hopper vi paa bussen til Port Sudan. Vi snor os gennem menneskemylderet, moderne biler og de talrige muldyr som traekker vogne og vandbeholdere. De allerfleste maend er klaedt i en slags hvid kjole med lange aermer og en fin lille hvid hat paa hovedet. Kvinderne gaar tildaekkede, men den sorte burka er nu skiftet ud med meget farvestraelende gevandter. Vi spotter ogsaa mere moderne piger, der vimser rundt i stramme jeans og den slags - men stadig med toerklaede. Folk er flinke og mange hilser. Men Politiet virker ikke som specielt rare fyre. De gaar og svinger med en serioes stav og ser bryske ud. Mens jeg staar og knipser med mit kamera, henvender een af dem sig pludselig til mig. Han vil vide hvorfor jeg tager billeder! - Oeh...jeg er turist! Om jeg ikke ved at man skal have saerlig tilladelse! Jeg takker for informationen og smutter....! Senere samme dag er vi udsat for det samme flere gange. Det er aabenbart ikke regeringens interesse at verden skal se Sudans fattigdom. Nu venter vi bare paa at vinden dropper, saa vi kan komme videre op langs Sudans kyst - med kurs mod Middelhavet!!!!!!!!!!!!!!!