Turen Mohammedia/Las Palmas.

Torsdag den 29. september kl. 17.30 lagde vi fra kaj i Mohammedia. Efter fordelingen af de sidste dirham i drikkepenge til havnepersonalet, som blev meget glade, sejlede vi igen af sted med en sidste formaning fra havnemesteren. Vi skulle passe på, at der op til 20 sømil fra land, nemt kunne ligge fiskere, som ikke havde lanterne på. Da solen gå ned ca. 18.30 og vi skyder en fart på ca. 5 til 6 knob, vil vi tilbringe en del tid i mørke inden vi var helt ude af farezonen.
Vi så ikke nogen. I giver fald må de have skyndt sig væk ;-)
Men tidligere, da vi ankom til indsejlingen til Mohammedia tidligt om morgen, så vi godt nok flere fiskere da solen stod op – også mange flere end der var en time for inden solen stod op!

Turen forventes at tage ca. 4/5 dage. Vinden er sparsom, så motoren går en del. Da vi kun har 180 liter disel ombord, kan vi ikke altid slå motoren til og give den fuld gas. I givet fald, vil vi hurtigt få bugt med vores lager af diesel. Men ved at bruge motoren ved ca. 1.100 omdrejninger pr. minut, sættes brændstofforbruget betragteligt ned – og vi kan derved have glæde af motoren i rigtig mange timer.
Når havet er næsten helt blankt og uden bølger, er der heller ikke så megen modstand fra bølger og vind, hvilket gør, at båden alligevel skyder en meget fin fart, som ligger på mellem 5 og 6 knob. Til forskel fra når vi sejler for sejl, og det går rigtig godt, skyder vi nemt en fart på mellem 9 og 10 knob. Omregnet til km/t – så svarer det til lidt over 18 km/t. Men det er altså farten når man sejler. Og den kvikke, vil hurtigt kunne se sig selv overhale os på cykel. ;-) Men det er ikke så behageligt hele jorden rundt! ;-)

Vi får vel kun sejlet med sejl på lidt over en 1/3-del af turen fra Mohammedia til Las Palmas, hvilket ikke særlig meget i betragtning af at distancen er lidt over 550 SM. Det er i øvrigt vores længste distance ind til nu! Det meste af turen parallelt med, hvor afstanden i snit har været 40 sm.

Det gode, ved at sejle for motor, at morgenbadet foregår i varmt vand. Selv om vandet i tankene er godt oppe i 20’erne. Den temperatur afspejler jo vandtemperaturen ude i havet, som næsten ikke er (sorry venner) til at holde under de 30 grader! Desværre kan vi ikke mens vi sejler gøre brug af det dejlige badevand på grund af bådens fart. Men vandtemperaturen sætter jo også sit præg på lufttemperaturen, som vel er på ca. det samme.
Grunden til at vi er så gode til at observere vandtemperaturen, er at der i båden er indbygget et termometer, som sidder under båden (ca. 70 ca. under vandoverfladen) og temperaturen kan hele tiden ses på et display i cockpittet.

Dagene kommer til at ligene hinanden lidt. Når klokken bliver 22. starter vores vagtturnus. 1. mand tager de første 3 timer, derefter 3 timers søvn – og sådan skifter det så indtil næste formiddag kl. 10, hvor vi begge 2 har haft 2 vagter og mulighed for at sove i 6 timer. Det betyder så også, at der hen over middag godt kan blive behov for en lille morfar! ;-) Herudover, bliver der så læst bøger, pudset båd, lavet mad, holdt orden, udført små reparationer og skrevet mails, som så kan være klar til afsendelse når vi igen (måske) har adgang til net.
I et par få havne har der været udmærket internet. Nogle gange har vi måtte slæbe computeren op til en cafe med Wi-fi. Men her kan vi jo ikke sidde i timer og surfe rundt, når der også skal downloades vejrfiler og oploades blog-indlæg ;-) Så er det godt allerede at have skrevet et par mail, som er klar til afsendelse, når vi kommer i havn.

Èn af det store dage på sejladsen var lørdag den 1. oktober, hvor kaptajnen kunne fejre sit 25 års jubilæum i banken. Per holdt bank-talen, så jeg ikke skulle gå glip af denne. Receptionen var meget lille, da der kun kom 2 inkl. jubilaren! ;-) Men GT’en var rigtig god, som var kommet på bordet i dagens anledning. Inden dagen, havde banken sendt en mail, hvor de skrev, at de ville indsætte gratiale på kontoen nu, selv om jeg teknisk set først har jubilæum, når jeg kommer tilbage den 1. oktober 2013 efter orlov. Sådan - Danske Bank!
Så der vil blive nydt en god middag i Las Palmas, hvor kaptajnen vil invitere ud ;-)

Herudover gav fiskestangen senere på dagen den klikkende lyd, der betyder, at der bliver halet line ud – der er bid!
Jo, jo – der var bid, denne gang var det ikke en terne, men en tun! En rigtig fin én på lige under 40 cm, hvor der var masser af kød til 2. Vi blev så befibbede, at vi helt glemte at tage et billede! Men der VAR altså næsten 40 cm.!
Det store fiskenet, blev ivrigt holdt under, da den blev løftet op af vandet. Og efter at vi havde fået krogen ud af kræet (og nettet), måtte den af med hovedet, så den kunne blive renset og komme på køl, og blive klar til aftensmaden.

Næste dags store begivenhed, var da vi med få meters afstand sejlede forbi noget der først lignede en hat. Da hatten viftede med det ene forben, lignede det mere en havskildpadde! Hvilket det selvfølgelig var!
Den var vel i størrelsesordenen omkring 40-50 cm meter lang – så den var ikke én af de store, men meget sjovt alligevel.

Delfinerne har derfor nu fået konkurrence om at underholde under sejladsen. De har selvfølge også med stor interesse har fulgt os efter Mohammedia ;-)
At se de store dyr boltre sig omkring båden, i flokke på kun et par stykker op til flokke med 20 til 30 delfiner, samtidig med vi kan høre deres hvin og typiske klikken er en livsbekræftende oplevelse. Men selv dette kan vi blive vant til. Vores kæmpe begejstring over at møde delfiner, er nu blevet erstattet af rorgængerens glæder over at have selskab, selv midt om natten.

I skrivende stund, er vi nu 20 SM fra Las Palmas. Vi har inden for det sidste døgn gennem disen kunne skimte Lanzarote og Fuerteventura på vores bagbordside.

Vi ses i Las Palmas! ;-)