Allan & Per - World Cruising

Grenadines - Tobago Cays

09 December 2011
Allan/Per
Union Island
Et lille døgn tog det at sejle fra Barbados til Union Island, som er én af øerne i den lille øgruppe Grenadine. Hovedårsagen til, at vi tog til Union Island, er at det er et af de steder, at vi kan indklarere (det dækker vel mest over at de skal holde øje med hvem der kommer til øerne - men vel mest over at der samtidig skal betales et deklareringsgebyr (i dette tilfælde kr. 300). Og forlader du øgruppen, og besøger en anden ø, og derefter kommer igen - Ja - så skal vi igennem hele møllen igen. Men sådan er der.)
Vores egentlige mål for Grenadines, som ligger mellem Grenada og Martinique, er den lille samling af koraløer, Tobago Cays. Hertil ankom vi efter en overnatning i Clifton på Union Island. Et rent paradis. Rent Bounty land!

Tobago Cays
Her lå vi for anker sammen med ca. 40 andre både. Besøgte de omkring liggende småøer. Et rigtig godt sted at snorkle. For at gøre det kort, er her hvad det kunne iagttages i vandet: Stort set alt!

Vi så flere små og store rokker, med korte og lange haler og mange farver. En enkelt havslange på ca. 40 cm. Masser af havskildpadder, enkelt vis eller i små grupper. Selvfølge fisk i mange farver og størrelser, en enkelt blæksprutte og en lille haj!
På land mødte vi et pelikan par, mange flotte, men meget sky, leguaner på mellem 30 cm. og 60 cm. i størrelse, diverse fugle, her iblandt en kolibri, en lille frygtsom, men sulten, landskildpadde og en energisk eremitkrebs.

Petit Tabac

Ved en tur i gummibåd til en af de andre små øer, Petit Tabac, så vi en havareret flydel - eller måske en del fra en raket? Det lokale politi, som ankom til stedet relativt hurtigt, endte med, at tage over...! Vi må undersøge lidt mere omkring teksten på vragdelen, når vi får Internet igen.

Petit Tabac er for øvrigt en af Pirate Of The Caribbean film lokationer, ligesom flere andre steder omkring Grenadines.

Petit Bateau
Onsdag den 7. lettede vi anker, efter at have nydt Niels hjemmebagte morgenbrød, og sejlede ca. 30 minutter, for at kaste anker på den anden side af Petit Bateau. Så vi ligger nu næsten midt i sejlrenden (?) mellem Petit Bateau og Petit Rameau, 4 meter oven over den største rokke vi endnu har mødt, som åbenbart bor her!
Hen under aften kom der dog en franskmand, som placerede sig foran os - og han var midt i sejlrenden!

Dagen dykke på revet, modstrøm så det tog ca. 20 minutter at forsøge at svømmer d over revet, og 2 minutter retur til gummibåden!
Aftensmaden blev nydt på stranden, hvor 'Desperado' havde logget os ind, og Patricia - big fat lady, som 'Desperado' kaldte hende - lavede de lækreste lobsters til os. Namnam! Frisk frugt til dessert og kødelig hvidvin til maden - denne gang til en rimelig pris :O)

Om morgenen, hvor vi gjorde klar til opbrud, med retning mod Bequia, nød vi indkøbe croissanter og bananbrød. Køb af 'Old Man River', og frisk bagt af hans kone - her blev vi godt nok snydt! Igen! Vi må lære, altid at spørge om prisen før vi bestiller!
Midt under morgenmaden, så Per en større fisk der sprang ca. 800 meter fra båden. Råbte op så hele båden kikkede, og ca. 5 sekunder senere sprang den igen. Det kunne ny tydeligt ses at det var en rokke! En kæmpe stor rokke, der sprang ca. 1 meter op over vandet?

Bequia
En kort sejltur, 23 sømil, før vi kastede anker ved Bequia. I brochurer over øen, læste vi at det drejede sig om en hvedebrødsdageferieø! Da vi ankom, syntes vi nærmere det lignede en ø, hvor mange gamle hippier er gået i stå!
De sorte indfødte tog ikke så godt i mod os som ellers, og det var nærmest de hvide sejlere, der var Port Elisabeths trass.

Gasterne gik på en gang shopping i byen, mens Allan og jeg løb en tur. Ikke så varmt som på Barbados, men holdt da op, hvor er her mange stejle, stejle bakker at løbe op ad!

Afgang 9. december, efter morgenmad, med retning mod St. Vincent.
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København