Vi havde aldrig, at vi skulle til Nuku Hiva, men det var et par dejlige dage vi tilbragte der. Ud over at Allan skulle en tur på hospitalet, for at sikre at behandlingen af hans dårlige knæ, forløb korrekt (hvilket dr. Pierre bekræftede), mødte vi Karen og Lena :O)

Om aftenen fik vi lækker 3 retters menu i restauranten ved siden af Karen og Lenas logi hos Rose.

Dejligt at støde på de to glade gaster, som var meget tilfredse med at påmønstre Enjoy et par dage før end planlagt. Vi fik ordnet alt i hoved byen, inkl. diesel påfyldning, som var lidt vanskelig, da pumpen havde kørt flere timer til en stor motorbåd, og derfor brændt sammen. Men Karen og Allan fik slæbt det ud i dinghyen til os i vores reserve dunke.

I Taiohae kunne vi desværre ikke få drikkevand ombord, idet vandet på havnen ikke var godt at drikke. Vi sejlede derfor små 2 timer vestpå til stranden ved Taipivai, hvor der var en ferskvandshane i lagunen. Samme sted hvor landsbyens samlingssted havde til huse! Det vil sige et ca. 150 m2 stort hus ude vægge - lige med undtagelse der hvor toiletterne var. Stedet fungerede som forsamlingshus og værested for kajakroerne. Da vi f.eks. var der for at hente vand (frem og tilbage i dinky'en til båden 8 gange), var der banko for damerne og petanque for mændene.

Efter vand påfyldning, hvor vi for øvrigt mistede vores dinghy anker, sejlede vi retur forbi Taiohae, videre til Hakaui, med planer om at tage på trekkingtur. Efter små tre timer, lige før vi drejede mod styrbord ind i bugten, kom der en mindre flok delfiner for at hilse på vores nye gaster! Denne gang ville delfinerne heldigvis gerne lege lidt omkring båden!
Under morgenmaden den følgende dag, sejlede en amerikansk fyr hen mod os i sin kano. Råbte at de, under deres morgentur, havde set en flok mantarays (djævlerokker), i indsejlingen til bugten! Os i en hvis fart ned i Pinky, for at komme ud og se!
Ganske rigtigt! Efter få minutter svømmede en stor rokke få meter mellem Per og den anden Amerikaner, som begge jublede begejstret. Vi fik alle set de store flotte dyr - specielt de vi sejlede retur, hvor der kom tre store rokker helt op i vandoverfladen til beskuelse lige ved siden af os! Flot, flot, flot!

Fyldt med adrenalin var vi efterfølgende klar til vandretur. De 2 Canadier der også lå i bugten, kunne oplyse, at turen ville tage ca. en time op til faldet - men hun så nu også meget veltrænet ud!
Vandfaldet skulle være det 3. største i verden, hvad angår højde! (Men hvilket vandfald indgår ikke i "verdens største" et eller andet ;-) Vi vidste godt på forhånd, at det ville vi ikke se meget til, da kun den helt nederste del af faldet kan ses fra bunden. En fantastisk flot vandretur der op, det var det. Vi kom også en tur i vandet - koldt når vi er vænnet til ca. 30o vand i havet - så vi kunne komme ind til bassin et, lige under faldet. Dejligt at blive bruset i det kolde friske ferskvand!
På hjemturen købte og plukkede vi mange friske frugter! Lime, bananklase, ananas, mynte, suppeurt og pomelo!

Turen over Stillehavet mod atollen Manihi forløb flot. For det meste, havde vi rigtig god vind, så vi holdt en fin far på omkring 9/10 knob, når det gik rigtigt godt! Pigerne klarede deres første nattevagter uden nogen form for rynken på panden - stærke tøser!