Allan & Per - World Cruising

Pserimos - godt vi havde klip-klapper med!

28 April 2013
Allan
Persimos galleri.
Efter en hyggelig sejlads på 7 en halv time, lod vi ankeret gå i den lidt åbne bugt på den syd vestlige side af Pserimos. Vinden var mest i nord, så der var god læ. Pserimos en meget lille græsk ø i Dodekaneserne. De største øer i Dodekaneserne er Rhodos og Kos. Pserimos er 16 km2 stor, er med sine ca. 20. indbyggere om vinteren den mindste beboede ø i Dodekaneserne. Men nå foråret står for døren, mangedobles dette tal hurtigt!

Pinky kom i vandet, og nu skulle vores renoverede Parsun påhængsmotor bestå sin prøve. Først gik det fint! Vi vidste godt, at karburatoren havde en mindre forstoppelse - men den kunne godt køre. Efter et par minutter, gik den dog ud, og var ikke til at få gang i igen. Men optimismen fejlede ikke noget!
Vi havde nemlig forladt Enjoy uden årer, så der var ikke andet for, end at padle tilbage til båden med klip-klapper og hente årerne, så vi kunne ro i land :-)

Heller ikke herpå Pserimos var sæsonen helt startet op. Men et par hyggelige strand restauranter var klar, og også her fik vi et par dejlige græske måltider med de dejlige klassikere: græsk salat, tzatziki, stegte calamari og moussaka ;-)

Også her var grækerne utrolig gæstfrie og søde. Vi får helt ondt af dem med al den krise, som de p.t. gennemgår. Restaurantejeren på den sidste restaurant brugte velvilligt tid på at kontakte sine forbindelser på Kalymnos, som vi har planlagt at komme til senere, for at høre om der var mulighed for at vi kunne købe en passende lille påhængsmotor til Pinky. Ville nogen gøre det for én i Danmark?

2 dage blev det til på Pserimos, med løbe og gåture, inden vi sejler til Kos (igen) for at hente vores tidligere gast, fra Det Caribiske Hav, Morten.
Comments
Vessel Name: S/Y Enjoy
Vessel Make/Model: Dufour 425
Hailing Port: Svanemøllen, København
Crew: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
About: Allan er kaptajn, Per Horn er 1. Styrmand.
Extra: Vi er i fuld gang med turen gennem Middelhavet.

Who: Allan Andersen, Per Horn Rasmussen
Port: Svanemøllen, København